Artikler


Alan Marlatt ph.d.

Alan Marlatt var indtil sin død i marts 2011 director på Addictive Behaviors Research Center, University of Washington. Han var en pioner, som har været primus motor i udviklingen af misbrugsbehandling i en kognitiv referenceramme. Hans ’Relapse Prevention Therapy’ (RPT), som blev udviklet omkring 1977 er stadig grundstenen i en stor del af den misbrugsbehandling, der hviler på et evidensbaseret grundlag. Hans behandlingsmetoder er kendt for at bygge på forskningsresultater og RPT er anerkendt som en af de bedst dokumenterede behandlingsmetoder inden for misbrugsbehandling.
Alan Marlatts seneste skud på stammen er Mindfulness-Based Relapse Prevention (MBRP), som han og hans medarbejdere har arbejdet på i en årrække på Addictive Behaviors Research Center. Efter afslutningen af et treårigt forskningsprojekt på metoden har de i december 2010 udgivet en manual for et otte ugers behandlingsforløb i MBRP. I 2007 Vi må være taknemmelige for, at Alan Marlatt nåede at færdiggøre et så gennemarbejdet og velstruktureret materiale, som vi kan arbejde med fremover. Manualen (Mindfulness-based Relapse Prevention for Addictive Behaviors) forventes at udkomme på dansk til efteråret på forlaget KLIM.
Alan Marlatt har besøgt Danmark tre gange, de to sidste gange (2007 og 2009) var han inviteret af Lænke-ambulatoierne i Danmark, som arrangerede workshops og supervision i MBRP. Mange misbrugsbehandlere i Danmark har således et personligt kendskab til Alan Marlatt.

Stella Lützer, april 2011